her sidder jeg så igen. jeg fik ikke skrevet i går, da min bror bookede stuen, og jeg havde glemt computeren derinde. nu havde jeg heller ikke så meget brug for det, men i dag er jeg endnu en gang rastløs og underlig. jeg har været på arbejde i dag, i min elskede børnehave, hvor jeg skulle hjælpe en lille pige ned fra et træ, da hun var kravlet så højt, at hun ikke kunne komme ned igen.
det var lidt sjovt, og også meget hyggeligt. da jeg havde god tid i dag, kunne jeg også være dernede meget længere og rende rundt og lege. ser i, når jeg er på arbejde, glemmer jeg alt andet. jeg glemmer hvad jeg har lavet, hvad jeg skal lave og bedst af alt - alle mine tanker. det er simpelthen det bedste sted overhovedet. mit fristed eller mit tilflugtssted som jeg kalder og elsker det. hvis man ser bort fra børnehaven, har min dag været levende. ikke god, ikke dårlig, men jeg har været levende. jeg fejrede fødselsdag for en god ven, og han blev enormt glad for en gave jeg havde købt og vi har haft en rigtig hyggelig dag, men så skulle jeg snakke med min vejleder. han var meget interesseret i hvordan jeg havde det og alt det der stas, som jeg ikke mente var verdens sjoveste at snakke om, da det er personligt, og kun noget der vedkommer mig. men hvis vi ser bort fra det, var jeg enormt glad da jeg mødte. jeg havde en fantastisk dag i går, som jeg tilbragte med to gode venner og en masse trambolin hopperi og vandkamp. vi havde det enormt sjovt, og jeg hyggede mig, og havde den bedste dag, jeg har haft meget længe. det var fantastisk. jeg er meget nostalgisk lige nu, og faktisk ret ked af det, men jeg ved ikke hvorfor. jeg kan slet ikke overskue noget, og slet ikke overskue tanken om alle de ting min studievejleder sagde. jeg skal have ordnet en masse, jeg skal tænke for mig selv og jeg skal mest af alt bare være alene. jeg ville ønske, at jeg havde en enorm skotøjsæske, og at jeg var en sko. så ville jeg gemme mig i den, lægge låget på og blive der, til jeg ville op igen. det kunne være rart at have et sted, hvor man virkelig var væk. mit eneste fødselsdagsønske for nu, er en kollosal skotøjsæske.
jeg vender tilbage senere, når jeg har mere på hjerte. vi ses.