nu har jeg så fået en blog. den 25. april, 2009.
specielt alligevel. jeg ved egentlig ikke lige hvorfor, jeg ville have en, men én ting vidste jeg. jeg ville have et sted at komme ud med mine tanker, et forum, som det her. jeg ville have et sted, hvor jeg kunne skrive, få tingene ud, men folk ikke kunne genkende mig. det lyder meget typisk, og det lyder som enhver teenager, men hvad fanden, det er jeg jo også. jeg er bare endnu en teenager i mængden, en af dem man ikke lægger mærke til ,eller hægter sig fast ved. du ved, en af de usynlige teenagere der egentlig sagtens kunne være død, uden folk ville vide det eller bide mærke i det. men hvad fanden, ellers har jeg det jo meget godt. hvis vi nu ser bort fra det ene og det andet, ikke? haha. i kender det vidst, i teenagere gør i hvert fald. jeg ved ikke helt, hvad jeg vil skrive, eller hvad jeg skriver og for den sags skyld hvorfor jeg skriver noget, for jeg kan ikke samle tankerne. mine tanker flyver hurtigere, end du kan kaste en børne slikkepind gennem luften. jeg kan ikke samle dem eller mig selv, og det eneste jeg kan bruge min lørdag aften på, er at høre musik og skrive alt om ingenting. er det en kære dagbog jeg har gang i, eller er det en blog? hvordan starter man egentlig sådan en. haha, jeg er vidst lidt ny på emnet, men så må jeg jo sige "velkommen til", til mig selv, da ingen andre har tænkt sig det. haha. mine lørdage aftener plejer faktisk at have mere indhold, tro det eller ej, normalt render jeg rundt et eller andet sted, og drikker hjernen ud, eller skriver tomme digte. men ikke denne lørdag, denne lørdag, ville jeg have en blog, hvilket jeg faktisk har tænkt på længe. jeg må indrømme det er lidt spøjst, men sjovt. jeg får tankerne ud, mine mange tanker om absolut ingenting, og jeg kan få tømt hovedet på en sjov måde, men hvorfor gør jeg det egentlig, er alligevel en tanke der har slået mig hårdt i hovedet, som en våd avis sådan ca. 100 gange indtil nu. for at være ærlig, har jeg faktisk pænt ondt i hovedet efterhånden, eftersom en våd avis slår ret meget hårdere, end jeg ummildbart gik og troede, så jeg tror jeg vil slutte af for i dag, mens avisen endnu har ramt mig mindst 13 gange siden sidst, så godnat herfra. i får mere sladder om morgendagens ligegyldighed, når aviserne stopper deres protester mod mig og begynder at forholde sig i ro.