en ny dag. ikke fordi den var bedre end gårsdagens, og slet ikke fordi jeg ikke bliver ramt af den våde avis, men fordi jeg har behov for at skrive noget. jeg skal ud med mine tanker, og jeg skal have noget luft, så jeg kan lægge mig til at sove. min dag har faktisk været totalt uden indhold, men alligevel med meget indhold. jeg har hængt tøj op, lagt det sammen, skrevet med vennerne og alt det bras vi ensomme teenagere alligevel kan tage os sammen til at lave. men nok om det, det er i nok også ligeglade med. jeg skal bare vende hjernen på vrangen og få mit rod af tanker på plads.
ser i, en god ven af mig og jeg er ved at falde fra hinanden. det er et af de der langdistance venskaber, hvor man aldrig ser hinanden. sidst jeg så ham, var sommerferien 2008, da vi kom sammen, hvilket faktisk er ligegyldigt, så unskyld for den detalje. men siden har vi skrevet, og vi ville mødes osv. men kunne ikke finde tiden. da vi så skulle mødes i vinterferien og jeg var helt oppe og køre og sindssygt glad, tog jeg toget til, hvor vi skulle mødes, og ventede på ham.. og ventede.. og ventede.. efter jeg havde stået og ventet i en halv time, fik jeg en sms - ja, du læser rigtigt, en sms - hvor der stod at han ikke ville dukke op, da han blev forhindret, og alt var galt hos ham og alt det der. jeg blev så ked af det, at jeg fik svaret at det var ligemeget, men for helvede hvor var det ikke lige meget. jeg slukkede min telefon, og ignorerede ham, i tre dage eller sådan noget - ja, jeg er et meget modent menneske.. - men vi begyndte at skrive igen, og vi fungerede nogenlunde efter vi fik talt ud. men så skulle vi så mødes igen, troede jeg, men vores kommunikation var så ringe at vi aldrig fandt ud af det. i stedet blev vi uvenner og jeg blev ked af det og sur, og første gang vi har snakket siden da, er i dag. jeg vil gerne påpege det var i den der underlige påskeferie det her skete. og i dag fandt vi ud af ingenting. i stedet begyndte vi at diskutere, og jeg blev ked af det, igen. så nu sidder jeg her, og har det vold nederen, over jeg ikke kan snakke med ham længere, og hader venskaber, der strækker sig over landet. jeg hader, at vi ikke kan få det til at fungere, og jeg savner ham. samtidig er jeg sur på ham, fordi jeg ikke tror på tingene længere. jeg synes det hele er blevet til et forhold med tomme løfter og falske facader. én ting er en facade for folk man ikke kender, men når jeg bliver nødt til at holde den, for en der kender mig bedre end nogen anden, gør det ondt. jeg ved ikke hvor vi ender, eller hvordan dette kommer til at gå, men ham gutten her, kommer i helt sikkert til at høre mere om, da han er af en enorm betydning..
så har jeg den her anden gode ven, der vidst kan lide mig, og som betyder meget ,og som plejer at gøre mig glad, men i denne uge har han irriteret mig. jeg har været ked af det og langt nede, og hans borende spørgsmål og glade jeg har bare været for meget for mig. undskyld du, hvis du læser dette. jeg skal nok forsøge at gøre det bedre, i ugen der kommer, især for min egen skyld, da jeg hader at være uvenner med ham..
og bare for at gøre det hele endnu mere kompliceret - tror jeg, at jeg har smadret noget med en anden ven/flirt/someting. jeg har været i tvivl om hvorvidt jeg kunne lide ham eller ej, og han har forsøgt at kysse mig, men hver gang har jeg trukket mig væk, af frygt for at fortryde eller bare af frygt for at gøre noget forkert - og nu har jeg gjort noget forkert - ved at trække mig væk, for siden i fredags hvor han forsøgte at kysse mig sidst, har han været kold, kort og ligeglad. jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved ham, men jeg håber bare han har haft travlt og vil bløde op hen ad vejen. en ting er dog sikkert med denne dreng - jeg vil aldrig, nogensinde, kunne finde ud af ham.
ellers er jeg bare træt og nostalgisk. jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, for jeg blev hylet ud af den og forvirret af min mor, da hun ville have en samtale startet. jeg håber i kan leve med denne totalt ligegylde og latterlige blog, ellers må i bare acceptere den alligevel. jeg vil kaste min mobil langt væk, slukke computeren og sætte mig ud på mit dejlige tag, hvor jeg kan lade tankerne flyve. sov godt og pas godt på jer selv, for det kan jeg ikke. vi ses, du finurlige blog.