onsdag den 18. november 2009

update fra mit tidligere emo-udbrud

endelig fandt jeg ud af tingene. eller, ikke dem alle sammen, men i det mindste fik jeg snakket med min kæreste. vi snakkede tingene igennem, blev enige om hvad der gik galt, og han ville ændre sig, og bruge mere tid på mig, og ikke længere virke så ligeglad. jeg er faktisk rimelig glad lige nu, hvilket vidst også er sjældent at høre for jer, for når jeg skriver herinde, plejer tingene ikke ligefrem at køre på skinner for mig.
men nu skal i høre!
hvis man ser bort fra, at jeg har de voldsommeste ryg- og mavesmerter, og at jeg har forstuvet håndledet, er mit humør i top. jeg er rimelig glad, og jeg har haft to(tre) rigtig gode dage. fra mandag til tirsdag sov jeg sammen med min kæreste, hvor vi blev venner igen, og røg lidt om aftenen sammen. da vi så vågnede tirsdag, kunne vi ikke overskue skolen, og derfor blev vi hjemme under min dyne hele dagen, hvilket bare var helt vildt hyggeligt, savnet og nok også noget der var brug for. vi lå og puttede hele dagen, gik i bad, og så rigtig gode film, og småsov. sjældent har jeg følt mig så tryg. han gør sku noget ved mig, den gut dér. jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes om det, eller ej. jeg tror det skræmmer mig. han kan få mig til nærmest hvad som helst, fordi jeg er blind for fejl, skader, og andre negative ting. forstå mig nu ret, jeg kan sagtens se, men mit hjerte har taget over, og jeg kan ikke længere tænke mig om eller være rationel, da han påvirker mig følelsesmæssigt. jeg overgiver mig fulstændig til ham, jeg har givet ham mit hjerte, og nu håber jeg blot på, at han kan passe bedre på det end min forhenværende ekskæreste gjorde, og bedre end han har gjort hidtil. jeg ønsker ham held og lykke, for det er spredt, og lige pt. er det i millioner af stykker. jeg er vidst, hvad man kan kalde, håbløst forelsket. haha.
men som sagt, var mandag og tirsdag to gode dage, og i dag, hentede jeg en veninde fra mit gamle uddannelsessted, og derefter tog vi hjem til mig og var "tykke" med varm kakao, mælkesnitter, kanelbrød og flødeskum. ja okay undskyld, det lyder ulækkert, men det var faktisk ret hyggeligt og ret så lækkert. hihi. hun tog desværre rimelig tidligt hjem, hvorefter jeg havde endnu et skænderi ud af mange med mine forældre. heldigvis har jeg lært og lukke ørene, og derfor påvirker de mig ikke så meget længere. nu sidder jeg bare i min stue, hører god musik, opdaterer jer, letter mit hjerte, og forbereder en fødselsdagsgave til en af mine gode venner. han bliver atten i morgen, men jeg tror, han tror, at jeg har glemt hans fødselsdag. jeg har tænkt mig, at overraske ham i morgen tidlig, og tage hjem til ham, inden jeg tager i skole, og aflevere gaven. jeg håber, han bliver glad for den, for jeg har brugt mange kræfter, og meget tid, på at finde det helt perfekte. den skulle være personlig, brugbar, og nuttet, hvilket jeg synes, jeg har gjort ret godt. nu håber jeg bare, han bliver glad for den, og at han er vågen i morgen, når jeg smutter forbi. (ellers ville det sku være en anelse kedeligt)

jeg ved godt, jeg springer meget rundt i det, snakker en masse, skriver en masse uforståeligt, men hey. det er min blog, i må meget gerne læse, og følge med, men i bund og grund, er det jo mig selv der bestemmer hvad der bliver skrevet. jeg er min egen redaktør.

jeg håber, i har det godt. jeg tænker af og til på, hvem i egentlig er, og hvorfor i vil være faste læsere af min blog, men samtidig er jeg smigret. jeg håber måske, i en dag vil kommenterer en af mine noter. pas godt på jer selv, hyg jer, og så læses i ved senere på ugen. jeg vil forsøge at holde humøret højt og blive ved med at smile.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar