jeg har dræbt jer.

jeg kan se, jeg har fået mig 5 faste læsere, hvilket jeg faktisk er ret så imponeret over. det er ret sejt - jeg har aldrig prøvet det før, men desværre tror jeg også, jeg har dræbt chancen for, at i følger med i mig. jeg har ikke været aktiv herinde i meget lang tid, og jeg vil gerne sige, der er sine grunde, men jeg undskylder alligevel. jeg håber, i stadig er derude, og at i kan bruge mine opslag til et eller andet. jeg kan i hvert fald fortælle, at jeg faktisk synes om det fakta, at i sidder, og læser hvad jeg skriver. i får mig til at føle mig lidt mindre ligegyldig. så tak, hvis i stadig er her, og undskyld, hvis jeg har dræbt jer. det har aldrig været min mening.
men back to reality.
der er sket utrolig meget siden sidst, og for ikke at starte helt fra bunden, vil jeg starte med det væsentlige og kører igennem, og prøve at få det nogenlunde kronologisk...
efter en månede i skole, gik det op for mig, at jeg aldrig nogensinde ville overleve to år mere i min klasse, før jeg ville blive færdig med min uddannelse, og derfor tog jeg den drastiske beslutning simpelthen at skifte uddannelse, da jeg vidste, det ville være det bedste for mig. jeg kom på prøvedag på et nyt gymnasium, og klassen var simpelthen, alt hvad jeg drømte om, så jeg fik endnu en prøvedag, så jeg kunne beslutte mig endeligt. det har jeg så gjort. jeg er et nyt sted nu, hvor jeg faktisk har det overraskende godt. jeg har aldrig i hele mit liv været i sådan en god klasse, som jeg er i nu, hvilket betyder rigtig meget for mine hverdage. jeg glæder mig ligefrem til at komme i skole nu, og det er første gang i hele mit liv, jeg har sagt den sætning. det føles fantastisk! jeg er simpelthen så glad for alle menneskerne, stedet, og alt hvad der hører med. selv transporttiden rører mig ikke. jeg skal ud af døren halv syv om morgenen, for at møde klokken otte, og jeg er ligeglad, for jeg ved, jeg kommer derop. jeg ved, hvem jeg glæder mig til at se, og jeg ved, det næsten kun kan blive en god dag. så det er helt sikkert en ny og positiv forandring. for en gangs skyld...

jeg har også fået mig en kæreste, hvilket jeg ikke er super glad for lige nu. jeg holder virkelig meget af ham, og har været sammen med ham i 1½ månede nu, men de sidste to uger har været et helvede. vi har været oppe og skændes hele tiden, og han tror at alt er godt, fordi han slet ikke opfatter, hvor hårdt tingene tager på mig. han var langt sødere, da han bare kunne lide mig, og jeg ikke kunne lide ham, for der gik han nærmest efter "det uopnåelige", og nu, hvor han har fået det, er han ligeglad. så har han det, og så behøver han ikke længere at kæmpe, eller være sød, fordi han naivt tror, at jeg vil være der for evigt. men det kan jeg fortælle jer, det vil jeg ikke. og slet ikke nu. jeg har haft de to værste uger, pga. ham. han har brændt mig af, givet dårlige grunde, og i bund og grund, bare virket så uhyggelig ligeglad med mig, og alt hvad der hører til. hvilket er utrolig svært for mig, for hvis jeg først knytter mig til et andet menneske, bliver jeg utrolig sårbar. der skal ingenting til, før jeg bliver såret, og jeg tror ikke, han forstår alvoren i det. på en uge har jeg grædt 4 gange pga. ham. jeg har aldrig nogensinde været så glad for et andet menneske, som jeg er for ham, og alligevel er det det værste forhold nogensinde lige nu. jeg har det elendigt, og jeg har slet ikke lyst til at være sammen med ham længere, fordi han ingenting forstår. jeg føler mig så hjælpeløs. jeg er håbløst forelsket i en, der ikke en gang bekymrer sig om mig. men jeg forstår ikke hvorfor, han ikke gør. han har kunne lide mig i halvandet år nu, hvis han altså stadig kan lide mig, men da vi fandt sammen, mistede han interessen. jeg ved ikke, hvad jeg gør forkert, hvad jeg gør rigtigt, eller hvad jeg skal gøre. jeg er i en tilstand, hvor jeg bare bliver mere og mere lukket, fordi han sårer mig mere og mere, og hvis det bliver ved sådan her, kan et forhold jo ikke fungere. jeg lovede mig selv at slå op med ham, hvis dette ville ske, men nu hvor jeg er i situationen, kan jeg ikke give slip. jeg bliver ved med at håbe på forandring. jeg håber bare, der vil ske et eller andet, så han indser, hvor meget det her ødelægger mig. jeg ved ikke længere, hvad jeg skal skrive, så jeg tror, jeg vil dukke op igen inden for de næste dage, forklare yderligere og snakke mere om latterlige og ligegyldige ting. tak for jeres tid, og undskyld, for jeres spild. i må have det godt så længe. den våde avis, er begyndt igen. selv efter et halvt år.