så skete det. jeg har mistet de to personer der fyldte mest og de to eneste personer jeg nogensinde har følt noget for. samtidig. i fucking den samme uge. jeg ved ikke hvad jeg skal føle, hvad jeg skal tro, eller hvad fanden jeg skal gøre. jeg er på grådens rand, igen, og jeg har det elendigt. jeg ville ønske, at jeg havde en 'reset knap' til hele mit liv. jeg har det elendigt, jeg savner dem som ind i helvede. dog mest min ekskæreste. jeg har stadig tænkt på, om der nogensinde ville ske mere, eller hvad der ville ske når jeg så ham igen, men nu, ved jeg, at tanken ikke engang er nogenlunde realistisk længere. vi snakker slet ikke sammen. jeg savner ham, mere end noget andet.

jeg kan ikke lade være, med at tænke på alle de ting jeg har lavet, alt det lort jeg har sagt, alle de gerninger jeg fortryder. jeg vil have en reset knap eller modet til at ende det hele, her. nu. jeg føler mig som en vild løve, i fangeskab. i verdens mindste bur, uden en eneste mulighed for at slippe fri, eller få det bedre. jeg føler burets vægge glider tættere og tættere på min hud, og snart, kan jeg ikke ånde længere. jeg kan ikke se så meget lys længere, hvis jeg overhovedet kan se noget som helst...

jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige, hvad jeg skal gøre, eller om jeg bare skal give det hele op og tage langt langt væk, eller forsvinde for evigt, for real. jeg tror jeg vil stoppe nu, for i dag, og græde ud, løbe en tur og sove. jeg håber, at i har det bedre, end jeg har det lige nu..